Huset 1885-2003

Hjemstavnshusets historie fra 1885 til 2003

 Hjemstavnshuset Gl. Skarrildvej 28 matr. 1 g. og 1 a p. 

Marie Kjær 1885 i et 1/2år
Niels Lauridsen 1885- 1906
Jørgen Slumstrup 1906-1948
Jens Slumstrup 1948-1975
Erik Rasmussen 1975-1992
Hjemstavnshus 1992

"Jens Slumstrups hus", Gl. Skarrildvej 28, Arnborg. Interview med Peder Green, Gl. Skarrildvej 24, Arnborg, februar 1989, med Eva Breingart. Købmanden i "Overgård" Kristian Kjær, kaldet "Kræ" Kjær, byggede en købmandsforretning til sig selv ude ved Arnborg Kirke i 1885. Han ville bygge den ved kirken, da der kom mange folk. Han var gift 1. gang med Margrethe Eskildsdatter fra Grene, med hvem han havde 3 børn. Da hun døde, gik "Kræ" Kjær til Skarrild for at spørge Hanne Birkebæk, gl. Niels Birkebæks plejedatter, om hun ville gifte sig med ham. Hun udbad sig betænkningstid, men de blev gift. Hun var en rar kone. - "Kræ" Kjær var syg og var blevet opereret, så han døde i 1885 og nåede han ikke at komme i den ny købmandsforretning. Hanne giftede sig med Christen Christensen, kaldet "Kræ Vallebæk", fra Vorgod. Datteren Marie Kjær (ugift) overtog købmandsforretningen. Hun flyttede senere til Engesvang, da hun var kommet til at drikke med et slæng, og det slæng skulle hun væk fra. Hun døde i 1919. I forbindelse med købmandsforretningen var der en stald, hvor kirkefolk kunne få opstaldet deres heste. Niels Peder (Købmand) Laursen fra Herning lokalarkivForældre: Mette Niels-datter Sig blev 1857 g .m. Anders Laursen f. i Vejen, Rind Sogn. De overtog Egebjerghus, hvor han døde omk. århundredeskiftet, og hun døde 27/1-1924, næsten 97 ar gl. Deres søn: Niels Peder Laursen, f. 10/7- 1858 på Nørre Greenvej, Arnborg sogn, død 13/1- 1912. Ugift, startede købmandsforretning i Egebjerghus. Dette hus lå bagved det hus, som Mary og Bernhard Hansen byggede, og hvor de boede til deres død. Senere Købmand i Skarrild og ved sin død i et hus ved Arnborg kirke, hvor han fortsatte som købmand. Dette hus blev derefter købt af Jens Jørgen Slumstrup, hvis familie har beboet det til 1975
Sønnen Niels Peder Laursen købmand købte Egebjerghus af sin far Anders (Nielsen) Laursen 1. maj 1876, og tinglyst d. november 1878.
Niels Peder "Kjømand" Lauridsen (ugift) overtog forretningen efter Marie Kjær. Han led af astma og sov til middag i kirken, hvor der var svalt og ingen fluer. Niels Peder "Kjømand" var ringer ved kirken. Han døde i 1912.Peder Greens mor købte strømper til Peder for 11 øre pr. par. Hanne Kjær sagde på den tid til Peder Greens far, "at de sølle husmænd, de røger møg tobak, såmænd også noget godt tobak", (underforstået, at det var nok luksus).Grunden til, at købmandsforretningen ophørte, var nok, at, da der skulle bygges mejeri, skulle man jo sørge for, at det lå, så alle havde lige langt til det. Det blev bygget på Birkebækvej 4. Købmand Troelsen havde oprettet købmandsforretning i den ene ende af stuehuset på "Gammelgård. Brugsen blev bygget i 1906, og Købmandsgården byggede købmand Troelsen i 1913. Forretningerne lå godt for folk på vejen til mejeriet. Så kunne man jo sende bud med mælkekusken og få varerne bragt gratis hjem
Petrine Kirstine Slumstrup, f. Andersen
i Arvad Brande Sogn, d. 11/11-1877, død i Arnborg 4/3 -1917. Forældre Kirsten Pedersen og Jens Andersen Slot. Viet 17/1-1902 i Tjørring Kirke til Jørgen Jensen Slumstrup, f. 30/5-1870, død i Arnborg 13/9-1948. Kirkebetjent i Arnborg. Forældre gmd. Jens Jensen f. 29/8-1825, og hustru Mette Thomasdatter f. 16/6-1820 i Tjørring Fortalt af dyrlæge Niels Kirstein Gregersen Koldby, Thy.Kirstine boede i sin ungdom lidt længere mod nord end sine øvrige søskende, bl. a. tjente hun en tid i Svindlund ved Rind og på gården "Sdr Søby" ved Kølkær. Her boede Peder Andersen, en broder til Kresten Andersen "Nedergaard", Branduhre. Mens hun tjente her, blev hun forlovet med Jørgen Slumstrup, der da var købmand i Søby.Jørgen var på den tid, som så mange andre af egnens folk, slem til at svire. Det siges, at han på den tid drak det hele op. Han blev da heller ikke ved med at være købmand, og hans og Kirstines første hjem var Tjørring vest for Herning, hvor Jørgen Slumstrup var staldkarl på kroen.Her fødtes de tre ældste børn, men omkring 1905 flyttede de til Arnborg, hvor de købte et hus øst for og grænsende op til Arnborg kirkeTil huset hørte nogle tdr land jord, og der var i begyndelsen en eller to køer. Jørgen Slumstrup drev imidlertid ikke jorden, og køerne blev snart solgt. Da han endvidere vedblev at drikke og fortjenesten som arbejdsmand ikke var stor i de tider, blev hjemmet fattigt. For at tjene lidt fik Kirstine en strikkemaskine og arbejdede for en trikotagefabrik i Ikast eller Herning. I mellemtiden var han blevet kommunal vejmand og betjent ved Arnborg kirke. Han var også helt holdt op med at drikke. En lejlighed, de fik istandsat til udleje i den nye ejendom, gav også lidt, så de efterhånden kom i bedre kår.. Kirstine skulle dog ikke opleve meget af dette. Efter Ernas fødsel gik det tilbage med hendes helbred, og den 3. marts 1917 døde hun.Kirstines børn var min mors eneste søskendebørn, og da vi boede dem så nær, var det dem, vi kom til at kende bedst af hele familien. Til mine tidligste barndomserindringer hører erindringer fra hjemmet ved Arnborg kirke. Således husker jeg en sommersøndag, jeg som ganske lille dreng var derovre sammen med min mor og min søster Jenny. Jeg husker endnu vi små rollingers tumlen om huset, og jeg kan ligefrem mærke den særlige lugt af rendestensvand i sommervarmen, og endnu se sommersolen skinne på husets hvidkalkede nordre mur.Kirstines børn måtte ud at tjene næsten ligeså tidligt som børnene fra Arvad, i hvert fald om sommeren. Om vinteren var de vel oftest hjemme, i hvert fald til de nåede 10 års-alderenVi fulgtes med dem til og fra skole, besøgte hinanden og legede meget sammen Efter Kirstines død havde Jørgen Slumstrup i flere år en husbestyrerinde, der nok kunne sige ham, hvor skabet skulle stå, og samtidig skulle de hjemmeværende børn arbejde. Kun de tre mindste var da hjemme, og drengene blev om sommeren sat til at bære tørv hjem fra mosen et par km borte i en stor tørveløbe. De gik troligt og bar tørv hjem. Endnu kan jeg se for mig de små fyre komme bærende med en stor kurv imellem sig. Når de nåede hjem, lod de kurven stå ved vejen og gik gerne ind til deres moster. Moster var Andrea Gregersen, der boede på Green Enggård. Engang de således sad hos os, mens vi drak eftermiddagskaffe, kom et par større drenge forbi på vejen ned mod mosen igen. De havde nok kendskab til drengene og deres tørvetransport, for de tog kurven imellem sig og bar den tilbage til mosen igen. Aldrig skal jeg glemme de to små fyres skræk, da de så deres fyldte kurv vandre tilbage mod mosen. De for op og græd, løb ud og råbte, græd igen og råbte"Det er da også synd" sagde min mor, " nu har de haft så meget besvær med at få den så langt"Senere var Olga en lang tid husbestyrerinde for sin far. Hun led af kæbehulebetændelse og kunne vel som følge deraf ikke så godt have plads. Drengene var som voksne og halvvoksne ofte hjemme. Jens udviklede sig til en dreven uldjyde, der rejste vidt omkring, og Kristian gjorde ham en tid følgeskab med forretningen. Sandfeld og Richard havde vel oftest plads ved landbruget. Petrine Kirstine Andersen og Jørgen Slumstrup. Jørgen Slumstrup var kirketjener ved Arnborg kirke (*1870 - + 1948)Jørgen Slumstrup var før sit giftermål købmand i Søby, senere staldforpagter i Tjørring og fra 1906 kirkebetjent ved Arnborg Kirke med bopæl først i en lille ejendom ved Kirken, de første år som lejer af huset. 1913 købte han den gamle Købmandsejendom. Husets jord stammer fra V. Kirkegård, og på grunden var en stor kørestald med plads til 20 heste, der hvor udhuset var. Jørgen Slumstrup nedlagde 1911 forretningen, og huset blev lavet om til 2 lejligheder. Oppe på loftet havde han en strikkemaskine, som han strikkede forskellige ting på, der blev solgt. - Jørgen Slumstrups "knægte" fortalte, at der i huset hang et gevær fra Niels Peder "Kjømands" tid. Hans far havde været med i krigen 1864. Jørgen Slumstrup var bange for torden, krig og deslige, så han gravede geværet ned. Senere fandt Peder Green en bajonet i en sandbunke, så geværet er der nok også. Første lejer var Chr. Voldsgård, næste beboer var Georg Krath Helms, der havde været bestyrer på til 1930. Andre beboere har været Edvard Jørgensen, Olrik Rahbek, Verner Jensen, sønnen Sandfeldt Slumstrup m. fl.Sønnen Jens Østergård Slumstrup overtog huset ved sin fars død 1948. Der fortælles, at der en kort tid i Jenses tid har boet lejere i begge lejligheder, Jens flyttede da ind i "Uldstuen". Det er, hvor det nye køkken og toilet er i dag, og ovenpå boede et par ungkarle, men alle havde det hyggeligt sammen.Jørgen Slumstrup sælger huset til sin søn Jens Slumstrup (*1908 - + 1975). Jens Slumstrup var uldkræmmer og tog ud til folk for at sælge uldvarer. Han boede i huset til sin død i 1975. Herning avisen d. 30-12-1930.Slumstrup Jørgen, kirkebetjent i Arnborg.D. 1/1-1931 kan Jørgen Slumstrup fejre 25 års jubilæum som kirkebetjent ved Arnborg kirke.25 år er ikke lang tid sammenlignet med kirkens alder, men der er dog i disse 25 år sket store forandringer, både i og omkring kirken. I 1911 blev kirken restaureret og samtidig udvidet, og senere er der gjort en del for dens indre udsmykning. Der er skænket et dejligt orgel, to smukke lysekroner, en syvarmet lysestage samt flere småting. I 1915 blev der anlagt en ny kirkegård, som er ret enestående, ved sin beliggenhed og natur. Den gamle kirkegård henlå tidligere som et klippeparti i mindre stil, men er nu reguleret, og der er anlagt græsplæner samt gange.De 25 år, i hvilke Jørgen Slumstrup har været knyttet til Arnborg kirke, har således været et interessant og begivenhedsrigt tidsrum, og han har røgtet sit hverv med troskab og omhu. Mange er de skridt Jørgen har vandret til og fra den gamle kirke, morgen og aften, søndag og søgn. Vi vil ønske for ham, at han endnu i mange år må kunne ringe med den gamle klokke fra den gamle kirke.
Deres børn.
a) Mette Kirstine Slumstrup, f. i Tjørring, Snejbjerg Sogn 11/11-1902. Ugift. Husbestyrerinde, ligger begravet på Arnborg kirkegård.
b) Peder Sandfeld Slumstrup, f. i Tjørring 7/1-1904. Som barn og ung forskellige pladser ved landbruget. Ugift, arbejdsmand, Arnborg.
c) Olga Kirstine Nielsine Slumstrup, f. i Tjørring 19/6-1905, viet 18/5-1935 på borgmesterkontoret i Herning til tekstilarbejder Jens Peder Knudsen, f. 19/11-1893.Bopæl: Paghs Alle, Herning.
Deres børn:
1) Irma Knudsen, f. 25/5-19352)
Flemming Knudsen, f. 4/7-1938, gift 1965 med Birgit, var væver på en fabrik i Skolegade i Herning til 1980, derefter 12 år ved kreditforeningen Danmarks arkiv og vurdering og blev distrikskontrollør 1992. Hans kone Birgit døde 1993. Flemming flyttede til Haderslev, men kom til Snejbjerg år 2000 og bor der endnu år 2006. Som barn tog Flemming med rutebilen herud til Arnborg (af den slags med stige bagpå). Der blev spillet kort ved petroleumlampens skær. Da kunne der godt falde en skilling af til børnene.
2) Sandy Knudsen, f. 8/11-1942
3) Wanda Knudsen, f. 10/8-1945
d) Jens Østergård Slumstrup, f. i Arnborg 28/8 1907, + 20/6-1975 på Herning sygehus. Som barn og ung forskellige pladser ved landbruget, derefter uldhandler. Han overtog sit fødehjem. Om ham kunne fortælles meget: Viggo Knudsen fik en øl sammen med Jens, inden han skulle træde op ad kirkegulvet. Jens smed sine tændstikker på gulvet, så sagde han til sin brors søn: "Karl Kristian, kan du finde en tændstik til mig på gulvet, der dur?" Jens kunne lide at fortælle os børn historier om troldpak, især når han vidste, vi skulle gå forbi de tre høje på Nr. Greenvej, (som stadig ligger der). Han fortalte, så han selv blev helt bange.
e) Richard Slumstrup, f. i Arnborg 4/5-1909. Udannelse i landbrug i forskellige tjenester. Viet 16/11-1941 i Hammerum Kirke til Erna Christensen, f. 19/1- 1916. Landmand, Hjøllund, Arnborg. Et familiemedlem, Ruth Madsen, fortæller, at Erna var hendes moster, og at hun var husbestyrerinde hos Jørgen Slumstrup en tid, inden hun blev gift med Richard.
f) Kristian Winther Slumstrup, f. i Arnborg 17/2-1911. Som barn og ung ophold hos onklen, trikotagefabrikant Hans Jensen, Ikast, hvor han fik et godt kendskab til trikotagebranchen. Berejste i årene 1930-1939 sammen med broderen Jens Slumstrup landet med uldvarer, der blev købt på fabrikker i Herning og Ikast og solgt til private. Det er den gamle skikkelse, hosekræmmeren, uldhandleren fra Hammerum herred, som man kunne træffe hvor som helst i landet. Det var raske folk: " Du er nok fræ æ Timiansegn! " "Kom du bare denier, din Thybohund, A ska drek dæ saa fuld."For nogle var beskæftigelsen en overgang til mere omfattende forretninger, og andre tjente penge til en gård, og atter andre fik rejselivet i blodet. De blev uldkræmmere for altid, raske i handelen og i munden. Det var én af denne kategori, der kom med ovenstående invitation.Faget har sine tillokkelser. Der kunde tjenes penge, og der var en anden side af sagen. Kristian Slumstrup skriver:" Disse år hører til de mest begivenhedsrige i mit liv indtil dato; men det vil være for vidtløftigt at komme ind på de episoder, man oplever på 8-9 års rejse omkring i landet. "Om sit liv fortæller Kristian Slumstrup: " 15. februar 1939 overtog jeg en trikotageforretning, købt for en lille sammensparet kapital, i Hjordkær, 9 km. sydvest for Åbenrå. Jeg var indehaver af den til 1. januar 1942, da jeg overtog en manufaktur- og trikotageforretning, Østergade 8, Rødekro, 1. marts 1944 købte jeg ejendommen, hvori jeg havde forretning."Kristian blev viet 14/5 1942 i Hjordkær Kirke til Anna Kirstine Jessen, f. 14/1-1920.
Barn:
1) Lydia Slumstrup, f.12/9-1943
g) Erna Slumstrup, f. i Arnborg 3/8-1914, viet 8/8-1934 i Gårslev til Elmer Pedersen, f. 19/11-1905. Gdr. I Mørkholt pr. Børkop.
Børn:
1) Henry Frederik Pedersen, f. 16/5-1935
2) Gunnar Jørgen Pedersen, f. 23/8-1936
3) Mogens Jakob Pedersen, f. 28/3-1944.
1975 køber Erik Rasmussen huset, og det kommer til at stå tomt. Han ville gerne have det revet ned og flyttet længere væk fra vejen, men fredningsmyndighederne sagde nej, så det stod godt og grundigt og forfaldt, indtil lærer Freddy Grøndahl Nielsen begyndte at arbejde med, at der kunne indrettes et Museum. Ideen til oprettelsen fremkommer i 1991, da ejendommen Gl. Skarrildvej 28 er til salg. Huset er meget forsømt og skal have en gennemgribende restaurering, men kan erhverves billigt.
I 1992 enes 8 arnborgere om at købe ejendommen, og det sker i 1993 for 50.000.- kr. Samme år giver Ringkjøbing amt tilladelse til at oprette lokalhistorisk museum i huset. Borgerforeningen nedsætter et udvalg, der får til opgave at fremskaffe midler til at gennemføre projektet. Angiveligt på grund af, at huset faktisk er privatejet, giver diverse ansøgninger til fonde og offentlige institutter intet resultat.
I 1995 dannes en støtteforening med Freddy Grøndahl Nielsen som formand. Der foretages husindsamling , hvor der fra omkring 100 arnborgere gives bindende tilsagn om støtte med et beløb på ca. 70.000.- kr.
I 1996 godkender amtskommunen projektet som beskæftigelsesfremmende foranstaltning og bevilger 225.000.- kr. til formålet. Byggetilladelse modtages fra Herning kommune. Ved et møde på Arnborg kro dannes en formel forening, der får navnet:
Hjemstavnshus Arnborgs Bagland
Freddy Grøndahl Nielsen vælges til formand.
I 1997 tilbagekalder amtet sit tilsagn om støtten på de 225.000.- kr., da situationen omkring aktivering af flygtninge og andre ledige er ændret. Samme år indkaldes til ekstraordinær generalforsamling og vedtægterne ændres. Der dannes en juridisk ansvarlig selvejende institution , der køber ejendommen af de 8 private for i alt 70.000 kr. Foreningens navn ændres til:
Hjemstavnshus Arnborg

Den endelige indsamling af de tilsagte beløb iværksættes og resultatet bliver ca. 40.000.- kr. På generalforsamlingen i 1998 nedsættes en Hjemstavns-gruppe, der får til opgave at indsamle og registrere effekter og skriftligt materiale. Som formand for gruppen udpeges Jens Fjelde.
Jens Holt vælges til formand for foreningen. Friluftsrådet bevilger et tilskud på 100.000 kr. Herning kommune bevilger et anlægstilskud på 50.000 kr. Foreningen modtager Herning Folkeblads kulturpris. Med diplomet følger en check på 15.000 kr. Der modtages i årets løb adskillige sponsoreringer fra håndværkere og firmaer. Anslået værdi heraf overstiger 100.000 kr.
I 1999 bevilger kommunen et driftstilskud på 10.000 kr. for indeværende år. Til naboejendommen frasælges et areal på ca. 1 ha. for 15.000 kr. Ved frivillig arbejdskraft renoveres huset med nyt tag m.m.På grund af sygdom forsinkes arbejdet en del, men det forventes, at indvielsen kan foretages i løbet af år 2003